Links

Sider

mandag den 23. februar 2015

Argentinsk kødfondue

Denne ret er stærkt i familie med den schweiziske kødfondue.I Argentina marineres kødet i forskellige krydrerede marinader og serveres kun med flute og en enkel salat. I Argentina er det altid kødet som det kommer an på.
Marinade 1:
2 dl olie
1 tsk cayennepeber
½ tsk tabascosauce
1 tsk det tredje krydderi
2 tsk salt
1-2 fed knust hvidløg

Marinade 2:
1 dl olie
1 dl cognac eller brandy
1 tsk det tredje krydderi
1-2 tsk salt

Marinade 3
2 dl rødvin
1 tsk reven citronskal
1 tsk sød paprika
1-2 tsk salt
1 tsk det tredje krydderi
  1. Der beregnes 250 g skært velhængt oksefilet, -mørbrad eller -inderlår pro persona. Kødet skæres i terninger og fordeles i de forskellige marinader. Marineres 5 timer. Inden servering lægges kødet til afdrypning i en sigte. 
  2. Anrettes i skåle, så man tydeligt kan kende forskel på dem. Tilberedes som schweizisk kødfondue, til den argentinske fondue serveres kun lun flute, evt pommes frites, resten af marinaderne i små skåle og salat af henkogte majskerner og strimler af rød og grøn peber i en stærk hvidløgsmarinade. 
  3. Marinaderne er beregnet til 6 personer, dvs ½ kg kød pr marinade.
  4. Marinaderne piskes sammen inden kødet lægges i og tildækkes. Kødet vende af og til. Kødstykkerne koges i olie ved bordet, til Argentinsk fondue passer koldt øl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar