Bordeaux vine

I Bordeaux er markerne lokaliseret på begge sider af floden Gironde, som gennemløber området. På højre side er det Merlot druen, som er mest udbredt, mens Cabernet
Sauvignon er stærkt dominerende på venstre side af floden. Vinene har hver deres smagsudtryk, og det hænger sammen med såvel jordbund som druevalg.

Venstre bred : på venstre side af Gironde ligger Pauillac,Saint Julien,Margaux,Saint Estephe og Pessac Leognan - store og berømte distrikter, der kan prale af en perlerække af fantastiske vinslotte som f.eks 1. Cruerne Latour,Mouton og Lafite.

Cabernet Sauvignon anses for at være nummer et, og den er rygraden i alle de store vine i området, der bruges dog også på vinslottene Cabernet Franc,Merlot,Petit Verdot og Malbec for opnå variation i smag og balance i vinen.Venstre side af Gironde, kaldes ofte for grusbunken, pga undergrunden er meget præget af grus.vinene er egnede til lagring, ligeså dårlige de er som unge, ligeså gode kan de være når de bliver ældre.

Højre bred: Her finder vi distrikter som Pomerol, Saint Emilion og Fronsac. Her bruges næsten kun Merlot, dog sjældent helt alene men suppleres med Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Malbec. Her er jordbunden mere lerholdig, hvilket passer bedre til Merlot og giver en god modning. Stilmæssigt er disse vine saftigere og blødere end Cabernet Sauvignon, pga. meget mindre garvesyre. Gode årgange :1995,1996,2000 og 2005 . Vine udelukkende brygget på Merlot:er 1995,1998,2000,2005. De bedste køb gøres ved at gå efter mindre kendte slotte i gode årgange.

I forbindelse med verdensudstillingen i 1855 blev Bordeaux`s bedste vinslotte inddelt i fem kvalitetskategorier: 1.Cru og så videre ned til 5.Cru,
I Bordeaux startede man i det 18. århundrede at operere med begrebet første og andenvin. Ved Førstevin anvendes de bedste druer, mens andenvin bruges der mindre god kvalitet. Det er nogle gange muligt at gøre gode billige køb blandt anden vinene.

Mindst to faktorer har medført, at antallet af dårlige årgange er reduceret væsentligt de seneste 10 år.

Den ene er bedre vinmagere, herunder bedre teknik og bedre viden om, hvad der skal til for at kompensere for ikke optimale klimatiske og vejrmæssige forhold. Den anden er et varmere klima. Dette er et tveægget sværd, da i forvejen varme vinregioner risikerer at brænde druerne helt af med mere varme .Men netop de lidt køligere vinområder har i en del år nydt godt af den globale opvarmning, som også har bedret Danmarks muligheder for at frembringe god vin.

Specielt i Europa er der meget grund til glæde over en af de aktuelle årgange: 2010, som har givet mange lækre vine.En række præsentationer over det sidste år har bekræftet dette år som værende værd at søge efter og investere i.

I Bordeaux, hvor 60’erne bød på en perlerække af dårlige årgange, med 1963, 1965 og 1968 som bundpropper – og interessant nok også en legendarisk årgang: 1961.

Det var også grunden til, at man ikke kunne regne med at lave ordentlig vin i et køligt klima som det tyske i mere end halvdelen af årene. De øvrige år gav spinkle vine.

Et sted har man måske den bedste årgang i mands minde, mens man få hundrede kilometer derfra har fået høsten druknet i regnvejr.Så det er ret sjældent, at man kan generalisere kvaliteten af en bestemt årgang. Årgang 2010 er imidlertid et bud på en sådan generalisering.Opmuntrende besøg
Som nævnt har flere producenter været på disse kanter og vist, hvad vi har i vente af  år 2010.
Det store landkooperativ La Chablisienne styrer enormt meget af Chablis markedet, men formår alligevel at holde en god standard helt ned i klassen under 100 kr., Chablis rimer på syre, mineraler og kølighed – og disse karakteregenskaber kommer klart frem i en årgang som 2010.