400 g kalve- eller oksemørbrad. Du skal bruge midterstykket til Beef Wellington
Jomfruolivenolie
Salt og friskkværnet sort peber
2 bk. danske brune markchampignon
4 skiver lufttørret skinke, f.eks. fra Aalbæk Specialiteter, fås bl.a. Coop, alternativt parmaskinke
husholdningsfilm
Sennep:
3 spsk. Colman’s sennepspulver, fås i de fleste supermarkeder
200 g butterdej, fra en rulle med 250 g, findes i supermarkedernes kølediske
4 æggeblommer
500 g miniaturekartofler, .eks. Folva fra Vildmosen
rapskimolie
4 små hjertesalater
Dressing:
1 dl ekstra jomfruolivenolie rystes med 1/2 dl hvidvinseddike, 1-2 tsk. dijonsennep, 1-2 tsk. akaciehonning, havsalt og friskkværnet peber.Smages til og dryppes på salaten ved anretning.
Tilberedning:
1)Gnid kødet med olie, krydr med salt og peber, vend det på en meget varm pande, og brun det hele vejen rundt, så porerne lukkes. Læg kødet til afkøling.
2)Pisk sennepspulver med 3 spsk. vand.
3)Skær roden fra svampene, som skylles grundigt og lægges til tørre i et viskestykke i et dørslag. Hak svampene fint, evt. i foodprocessor. Kom nu de finthakkede svampe på panden uden noget som helst andet, og steg dem, til vandet er fordampet, og du har en klistret svampepasta. Lad den afkøle.
4)Læg husholdningsfilm ud på bordet, læg de fire skiver skinke på, smør svampepastaen på skinken, pensl kødet med sennep, og læg det midt på. Rul nu filmen stramt om kød, svampepasta og skinke. Rul enderne af filmen stramt, og læg rullen på køl i 10 min.
5)Rul butterdejen ud, og pensl kanterne med sammenpiskede æggeblommer.
6)Rul kødrullen ud af filmen, og læg den på butterdejen, som rulles om kødrullen, skær og fold kanterne, og vend oversiden op. Læg rullen i et fad, og stil på køl i 10 min.
7)Tænd ovnen på 200 grader.
8)Tag Beef Wellington ud, pensl den med æg, skær små snit på siderne og pensl disse. Stil den i ovnen i 35-40 min. afhængigt af om det er kalv eller okse.
9)Tag ‘bøffen’ ud, og lad den stå i fadet 10 min. Skær enderne af, og skær fire tykke skiver med en brødkniv.
10)Mens kødet er i ovnen, vaskes og koges kartoflerne. Salaterne deles, skylles og tørres. Anret på tallerknen med Beef Wellington, og dryp med dressing.
11)De kogte, afdryppede kartofler dryppes let med rapskimolie og vendes og dampes fri for det sidste vand. Serveres i skåle.
fantastisk opskrift. det tar dog noget tid at lave men det er det hele værd tak!
SvarSletGlad for at du kunne bruge den.
SvarSlet